Studentermedhjælper

Spændende rolle hos digitalt konsulenthus i vækst


Vil du gerne kickstarte din karriere i et digitalt konsulenthus i vækst? Så er stillingen som studentermedhjælper hos Responsive måske noget for dig.


Om Responsive

Responsive er et konsulenthus der gennem sit fokus på Customer Experience bidrager til virksomheders digitale transformation. Vi yder strategisk rådgivning og hjælper med at designe kundeoplevelser og implementere løsninger og teknologi, som flytter virksomheders kerneforretning ind i den digitale tidsalder.

Vores services skaber stor og dokumenteret værdi hos vores kunder, og som følge heraf oplever vi stigende efterspørgsel på vores ydelser. Derfor er vi på udkig efter endnu en talentfuld og ambitiøs konsulent til vores team af forretningsstrateger, arkitekter, udviklere, teknologieksperter og projektledere.

Spændende opgaver i et ambitiøst og uformelt arbejdsmiljø

Som studentermedhjælper vil du fra dag ét indgå som en del af konsulentteamet, hvor du løser opgaver, møder kunder og får direkte sparring fra erfarne kolleager. Derfor er det en fordel, hvis du er motiveret til at lære nyt og tilegne dig kompetencer inden for spændingsfeltet mellem teknologi, strategi og marketing – til gengæld kan vi love en stejl læringskurve og frihed til selv at præge din stilling, opgaver og udvikling.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og uformel atmosfære hvor der er frirum til, at udfolde dine faglige interesser gennem en række forskelligartede opgaver for nogle af Danmarks mest spændende B2C virksomheder.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Research til udarbejdelse af white papers
  • Kvantitativ analyse af datasæt
  • Afrapportering fra analyser
  • Udarbejdelse af diverse præsentationer
  • Indsamling og bearbejdning af forretningskrav til tekniske løsninger

Dine kompetencer og motivation

Vi forestiller os, at du læser på sidste år af en bacheloruddannelse, eller første år af en relevant kandidatuddannelse, indenfor f.eks. økonomi, marketing eller noget lignende, og at du har vist en stærkt akademisk performance kombineret med udfoldelse af andre interesser. Du får ansvar der modsvarer dine evner, ambitioner og erfaring – og du bliver skubbet til at udvikle dig i et højt tempo uanset dit udgangspunkt.

Hos Responsive går høj faglighed hånd i hånd med stærkt socialt sammenhold. Derfor er din personlighed lige så vigtigt som din faglighed. Vi lægger vægt på, at du er en team player, og tager ansvar – også for egen læring – og samtidig har et godt overblik, er proaktiv og altid møder kunder og kolleager med en positiv indstilling og nysgerrighed.

Vi tilbyder

  • Kontor centralt beliggende i København K
  • Højt til loftet og stejl læringskurve
  • Mulighed for at udforske egne interesser inden for marketing, strategi og teknologi.
  • Frokostordning og fredagsbar
  • Fleksibelt arbejdsmiljø og arbejdstider

Arbejdstid

Vi forventer at du kan være her ca. 15 timer om ugen, der som udgangspunkt planlægges ud fra din undervisning og med hensyn til eksaminer. Samtidig vil der være mulighed for tilføje ekstra arbejdstimer hvis det passer med dit studie.

Praktiske oplysninger

Jobtype: Studentermedhjælper

Arbejdssted: Landemærket 29, 1119 København K

Ansøgningsfrist: 15/5 2021

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ansøgning og CV sendes til cma@responsive.dk. kontakt konsulent, Clara Maj Andersen, på telefon +45 40 44 88 19 eller på ovenstående email.

Jobtype

Studentermedhjælper, Konsulent

Arbejdssted

Landemærket 29, 1119 København K

Ansøgningsfrist

15/5 2021

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Praktiske oplysninger

Ansøgning og CV sendes til cma@responsive.dk.

Ved spørgsmål kontakt konsulent, Clara Maj Andersen, på telefon +45 40 44 88 19 eller på ovenstående email.